TIPS

ALTERNATIVER:

Skal du holde fest, firma arrangement eller anden sammenkomst – har du mulighed for at få den lækre Paradis is til dine gæster. Vi kan levere is til dit arrangement hvad enten i er 15 personer eller mange hundrede. Du kan leje en eller flere termobokse eller is-diske til dit arrangement (se beskrivelse af de forskellige alternativer efterfølgende).

MÆNGDE:

Som tommelfinger regel siger man, at 4 personer spiser en liter is - altså 250 ml. pr. person. Du kan således tage antallet af gæster og dividere med 4, så har du antallet af liter du skal bruge. Det svarer til 2-3 kugler is, som er den mængde vi sælger mest af i butikken pr. person. Bemærk at nogle spiser mere is end andre. Skal isen serveres med andet (eksempelvis kage eller frugt) skal du regne med en lidt mindre mængde eller ved du at dine gæster spiser meget is (eksempelvis børnefødselsdag) skal du regne med en større mængde pr. person. Vær opmærksom på, at jo flere is-varianter du vælger, jo mere is spiser dine gæster (man vil gerne smage alle varianterne). Under alle omstændigheder er det ærgeligt at bestille for lidt is - så der ikke er is til alle dine gæster.

IS-VARIANTER:

Vi har over 200 forskellige opskrifter, så der skulle være varianter nok til at dække ethvert behov i alle tænkelige kombinationer. En del af is-varianterne er lavet på frisk frugt, så vi er nødsaget til at tage højde for de frugter, der lige findes på det pågældende tidspunkt du skal bruge din is. Skal isen serveres med andet tilbehør eller som dessert i en menu - er det en god ide at afstemme is smagen herefter, så det passer sammen i en helhed. Kom gerne ind og besøg os i butikken, så du kan smage de forskellige is-varianter.
© 2006 - 2013 PARADIS DANMARK
Om butikken
Køb is
Nyheder
Kontakt