Paradis værdier
Paradis har følgende værdier
Kvalitet, troværdighed, innovation og social ansvarlighed.
Disse er ikke bare ord og gode intentioner
- værdierne er grundigt indarbejdet hos Paradis, og alt vurderes ud fra dem.
Kvalitet er ikke kun at lave den bedste is og bruge de bedste råvarer. Kvalitet er den røde tråd, der binder alt sammen hos Paradis. Vi springer ikke over hvor gærdet er lavest, men går målrettet efter altid at have de bedste produkter.
Troværdighed er helt centralt hos Paradis. Det er vigtigt, at du som kunde ved, at du kan stole på os og de informationer, du får fra os. Vi sikrer troværdigheden ved hele tiden at have det størst mulige produktkendskab og hele tiden videreformidle det til vore kunder.
Du kan som kunde altid gå ind på din lokale Paradis side, og se præcis hvad tid isen er produceret.
Innovation betyder meget for Paradis. Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores varianter og sikre den bedst mulige smag.
Vi udfordrer konstant os selv ved at udvikle og tilpasse vores produktionsmuligheder for at opnå den bedste smag, konsistens og kvalitet.
Social ansvarlighed er en del af vores hverdag. Vi tænker det ind både lokalt, nationalt og internationalt.
E-mærke
e-mærket er et kvalitetsstempel der varetages af e-handelsfonden, og viser dig, at Paradis is overholder alle lovgivningskrav samt en række krav om etisk adfærd på nettet.
Du kan se Paradis Danmarks e-mærkebevis ved at klikke på logoet: